Tag med os på tur 

Fire gange om året tager SAVN UNGDOM på weekendtur. Med på turen kommer to af vores rådgivere og en masse andre unge, der står i samme situation som DIG.

Det er helt gratis at deltage. SAVN dækker alle rejseudgifter i forbindelse med weekendturene. Nedenfor kan du høre Jonas og Hamza fortælle, hvorfor de tager med på weekendturene.

 

 

Hvornår tager vi afsted?

Weekendture i 2025:

10.-12. januar 2025

9.-11. maj 2025

12.-14. september 2025

14.-16. november 2025 


 
 
SAVN_teenage_7.jpg

Hvad er en weekendtur?

Vores weekendture foregår fra fredag til søndag.

Der er altid to rådgivere med, når vi tager afsted. Sammen med dem har vi nogle gode snakke om vores liv, bekymringer og de ting der kan være svære, når en i familien sidder i fængsel.

I løbet af weekenden er der også tid til at have det sjovt, lave spændende aktiviteter og lære hinanden bedre at kende. Vi spiller blandt andet spil, rister skumfiduser over bål og laver sjove aktiviteter i naturen.

 

Program

FREDAG
Vi følges ad fra togstationen i Middelfart til huset
Aftensmad
Velkomst
Aftenhygge og aktivitet

LØRDAG
Morgenmad
Tur med naturguide i skoven
Frokost
Gruppesnak med en rådgiver
Aktivitet - for eksempel stikbold eller rundbold
Aftensmad
Aftenhygge og aktivitet

Søndag
Morgenmad
Mulighed for individuel snak med rådgiver
Frokost og oprydning
Farvel og på gensyn
Vi følges hjemad sammen omkring klokken 12:00

 
SAVN_teenage_6.jpg

“Den første gang var jeg bange for, at min situation ikke var ligeså slem som de andres. At de andre ligesom ville synes, at jeg ikke skulle brokke mig, fordi de gik igennem noget, der var meget værre. Sådan var det slet ikke, da jeg kom afsted. Alle forstår alle, og det er lige hårdt, uanset hvad der er sket. Der er forskellige op- og nedture for alle. Så selvom man er skeptisk, så tag derop. Det er rigtig rart at komme op på et sted, hvor man ikke behøver at holde noget hemmeligt.”

Pige, 14 år

 

Skal du med næste gang?

Det eneste du skal gøre er at udfylde felterne.

Vi kontakter dig efterfølgende for at aftale nærmere.

“Selvom det er dejligt at snakke om min far i fængsel… så er det rart at det ikke kun handler om det, der er svært at tale om.”

- Pige, 17 år.

 

Billeder fra vores weekendture: